FOLKEDANS

Info

Folkedans

I Raklev (RGI) er der en over 40 år lang tradition for at danse folkedans hver onsdag i vintersæsonen. Vi er folkedansere i alderen 15 – 85 år, der kommer fra nær og fjern for at deltage i dansen og det store sammenhold der opstår. 

Vores instruktør leder os igennem aftenen og sørger for en god og varieret dans i samarbejde med Sjællands bedste harmonika spiller.
Det 1
mands store orkester sørger for noget af Sjællands bedste og mest inspirerende musik, som man slet ikke kan sidde stille til. 

Der er udover almindelig lyst til at danse ingen krav om at man kan danse folkedans, så de der har lyst til at prøve kræfter med folkedansen skal blot møde op. Alle grundtrin vil blive øvet mange gange, og der er al den hjælp der kan blive behov for.

Vi danser i ganske almindeligt tøj og har et par lette sko på. De gl. myter om at vi danser i folkedragter gælder altså ikke. Folkedragt bruges normalt kun ved opvisninger, men almindeligt tøj kan også bruges.

En øve aften starter med en times dans, derefter er der ca. ½ times pause, hvor man kan nyde sin medbragte kaffe, øl eller sodavand. Derefter er der endnu en times dans der afsluttes med sang.


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Folkedans1
Onsdag Tid: 19:30 - 22:00
Sted: Raklev Sognegaard, Sognegården
Instruktør: Zia Quist /

Folkedans har efter mange år fået ny instruktør til den kommende sæson 25/26.

Det bliver et spændende samarbejde og vi byder varmt velkommen til Zia Quist

Billede på vej......

Holdnummer: 1
Periode: 03.09.2025 - 01.04.2026
Tilmeldte: 0/100
Pris: 900 kr.
Tilmeld
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram